Området

Christianslund-området er fantastisk placeret med kun 5 min. gå-afstand til byen og alligevel i fred og ro. Vi har skov, skovsøer, legeplads, boldbane, bålplads og masser af grønne områder. Og så er der flere steder med en fantastisk udsigt.

Stisystemer giver en god sammenhæng i området og til omgivelser. Det er blandt andet med adgang til Vestermarksskolen og Skovbakkeskolen. Indkøbsmuligheder i Kvickly, Netto, Løvbjerg og butikker på vores gå-gade er også indenfor gå-afstand på stisystemer. 

Grundejerforeningen består af i alt 141 husstande, opdelt i 6 beboerområder. Det er en god blanding af parcelhuse og rækkehuse, der er bygget i årene 1975 - 1989. Et område af boligerne er andelsboliger, men ellers er det ejerboliger.

Her er et kort, der giver overblik over hvilke husnumre, der tilhører de enkelte områder. Område 1 har 28 husstande, område 2 har 27 husstande, område 3 har 17 husstande, område 4 har 24 husstande, område 5 har 30 husstande og område 6 har 15 husstande.

Foreningen har en hjertestarter, så skulle uheldet ske, er der her et link til at finde hjertestarteren.