Christianslundbakkerne leverede materiale til mursten og tegl!

Der var engang en gård, der hed Christianslund. Den lå, hvor Kvickly ligger i dag. På billedet ovenfor kan man se den lidt til venstre mellem de 2 skorstene. Billedet er fra 1896.

Gennem 1800-tallet ændredes byggestilen hos den almene befolkning fra kampesten i bindingsværk til mursten og tegl af brændt ler og derfor opstod mange større og mindre teglværker. Således også i Odder, hvor Christianslund-gården var så heldig at besidde et område som var rigt på ler. 

Christianslund teglværk blev etableret i 1883. Det blev et kendetegn for byen med de høje skorstene og store tørrelader. Selve teglværket lå omtrent, hvor Løvbjerg og postbygningen ligger i dag og blev først nedlagt så sent som i 1973. Da var teglværket omringet af byen og man havde brug for arealerne til bebyggelse.

Gennem 90 år var teglværket èn af byens store arbejdspladser. Langt de fleste sten fra teglværket blev brugt lokalt. Fra 1880 til 1910 fordoblede Odder nemlig sit indbyggertal, så det var meget passende med lokalt byggemateriale. Over årene blev teglværket flere gange udvidet og moderniseret. Dermed var det med tiden ikke kun mur- og teglsten, men også drænrør, kloakrør, brøndringe, stolpesten og fliser, der blev produceret på teglværket.

De første 25 år var der tradition for at ansætte tyske teglværksarbejdere, idet de havde god erfaring med teglbrænding og tørvestrygning. Tørvene skulle bruges til at brænde leret. I 1910 investerede man i en dampmaskine, hvor en del af energien derfra blev brugt til det tunge arbejde ved æltekarret.

Den lokale undergrund gav ved brænding røde sten. For også at kunne lave gule sten, blev tilkøbt en ejendom med blåler. Yderligere blev der fra en gård på Djursland fragtet kalksten til teglværket. De blev brændt i en højovn og solgt som læsket kalk. Teglværket havde fået etableret et sidespor fra byens banelinje. Så udover kalk blev også kul og brunkul kørt lige til teglværkets dør.

Frederikshaldvej hed dengang Lervej, og det var da også i disse bakker ned til Thorvald Køhls vej at ler og sand blev udgravet. Krebsedammen som vi kalder den i dag, blev brugt til æltning og opblødning af de tørre lerknolde. I det hele tager bærer den lille skov i ovenfor Christianslund området præg af udgravning, hvor der idag er sumpe eller små søer.

I Krebsedammen (man har fanget mange krebse der, derfor navnet) kan man se en firkantet stensætning. Det er et overløb, hvor vand rendte i en rist og gennem rør ned til selve værket. Der var brug for meget vand ved æltekarret, så efterhånden som de store grave blev fyldt med vand, kunne man på den måde supplere vandforsyningen.

En hest trak tipvogne til og fra udgravninger. Hesten hed Tip-Hans, og den sti vi idag kalder 'Lægestien' er én af de tipvognsspor som hest og tipvogne brugte. Hesten blev med tiden erstattet af et lille lokomotiv.

Ovenstående er et lille udsnit og der er mange flere detaljer at finde i artikler som venligst er fremskaffet af Odder bys lokalarkiv.

Nedenfor ses et billede af teglværket ved skorstenen længst til højre. Øvrige bygninger og det store skorsten på venstre side af teglværket tilhører elværket.